Derfor er det en god idé at rådføre sig med Selandiaadvokat eller andre, der er specialister inden for bolig og fast ejendom. Et huskøb er en investering i fremtiden, og det er vigtigt, at du ikke kommer til at sidde i klemme, fordi du ikke har forberedt dig grundigt nok. Her er tre af de vigtigste ting, du skal huske.
Læg et budget
Som kommende boligejer er første skridt først og fremmest at få et klart og tydeligt overblik over din økonomi. Det gør du ved at lægge et grundigt budget. Med budgettet i hånden skal du have fat i din bankrådgiver, som tjekker det igennem og giver dig en forhåndsgodkendelse. Det giver dig et klart billede af, hvad du har til rådighed i dit kommende boligkøb.
Det er vigtigt at lægge budgettet, inden du går på boligjagt. For uden et budget forelsker du dig let i huse, som du slet ikke har råd til. Med det realistiske og konkrete økonomiske overblik i hånden kan du i stedet søge efter relevante boliger – helt uden unødvendige ærgrelser over alle de dyre boliger, du ville elske at bo i. På den måde får du skabt grundlaget for dit boligkøb.
Få købsaftalen i hus
Når du har fundet dit drømmehus, inden for dine økonomiske rammer, er næste step, at du og sælger bliver enige om de væsentligste forhold ved boligkøbet. Det bliver nedfældet i en såkaldt købsaftale, der netop angiver husets pris, overtagelsesdato, inventar eller hvidevarer der indgår i handlen osv. Det er altså alle dele af aftalen mellem køber og sælger.
Det er vigtigt, at du som køber går købsaftalen grundigt igennem, inden du sætter din underskrift. Når du først har gjort det, er aftalen nemlig bindende. Dog kan du fortryde købet inden for seks hverdage, hvis du udbetaler sælger en fortrydelsessum på 1 % af købsprisen. Det kan lade sig gøre at fortryde, men selvom 1 % ikke lyder af meget, er det meget når det gælder huspriser.
Det er sælgers ejendomsmægler, der typisk udarbejder købsaftalen – og da vedkommende arbejder for sælger, er det desto mere vigtigt at læse aftalen nøje igennem. Derfor er det også altid en god idé at få indskrevet et advokatforbehold i aftalen. Med den kan handlen annulleres, selvom du skriver under, hvis din advokat ikke godkender handlen. Det er din sikkerhed for, at du ikke ender i købsfælden.
Lad en byggesagkyndig besigtige boligen
Med et advokatforbehold i din købsaftale har du også tid til at få en byggesagkyndig med ud at gennemgå husets stand. Den byggesagkyndige udarbejder en tilstandsrapport, som fortæller om der er byggesjusk, dårlig isolering, skader på taget eller andet, der kan give store, ubehagelige overraskelser.
Finder den byggesagkyndige skader, kan du også få hjælp til, hvor meget det vil koste at udbedre dem. På den måde ved du nogenlunde, hvor stort et afslag du skal have på boligen. Det er en måde at komme alle uforudsete omkostninger i forkøbet på, så du ikke blindt takker ja til et hus, der senere viser sig at have store skader, som koster dig dyrt – og i værste tilfælde kan forvandle dit drømmehus til et mareridt.
The post Sikker handel: Gode råd til huskøbere appeared first on Søndagsavisen.