Siden 2010, hvor energimærkningen af boliger blev et lovkrav, har ordningen været udfordret af skarp kritik. Flere kvalitetskontroller har desuden påpeget fejlprocenter langt over det acceptable.
En årlig stikprøveundersøgelse lavet af Energistyrelsen har vist, at der i 2017 var fejl i cirka et ud af fem kontrollerede energimærker. En forbedring i forhold til 2016, hvor man konstaterede fejl i hvert tredje, men stadig et stykke fra det ønskede niveau.
Når Energistyrelsen påpeger fejl, handler det oftest om energimærker, der efter en fysisk kontrol skifter karakter (fx fra C til D). I forbindelse med den seneste kvalitetskontrol har styrelsen givet 45 udtalelser til firmaer, der har udarbejdet fejlagtige energimærkninger, og 6 påtaler til firmaer, der har udarbejdet energimærkninger med alvorlige eller gentagne fejl og mangler.
Som følge af blandt andet hyppigheden af fejl har energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i foråret 2018 afholdt tre heldagsmøder med en række organisationer, der har erfaring med energimærkningen.
Vigtigt med tillid til energimærke
Når det er vigtigt, at der er tilstrækkelig tillid til energimærket, skyldes det blandt andet, at et dårligt energimærke kan få konsekvenser.
Et dårligt energimærke kan gøre det sværere at sælge en bolig, da potentielle købere helt kan fravælge boliger med dårlige energimærker eller tilbyde en lavere pris. For køber kan det være sværere at belåne boligen.
- Det har siden 2010 været et lovkrav, at energimærket skal være en del af salgsmaterialet i forbindelse med ejendomshandler
- Alle ejendomme skal energimærkes ved salg, og ejendomme på over 1.000 m2 skal energimærkes hvert 7. eller 10. år. Frekvensen afhænger af, hvor store energibesparelser der foreslås i energimærket
- Formålet med mærket er at give boligkøbere og lejere overblik over, hvad det samlet set koster at opvarme ejendommen, før der skrives under på en købs- eller lejeaftale.
- Energimærket giver også indsigt i, hvilke energimæssige forbedringer der er rentable at gennemføre. Mærkningen udarbejdes af en energikonsulent, der er uddannet og beskikket af Energistyrelsen
- Skalaen for energimærkerne går fra A til G, hvor ejendomme med energimærke A har det laveste energiforbrug og G det højeste
- I 2017 blev der udarbejdet 69.142 energimærkninger. Siden 2006 er der udarbejdet næsten 650.000 energimærkninger
Kilde: Energistyrelsen
Bredt udvalg i samråd om nyt energimærke
Det fremgår af det oplæg, der sendt til deltagerne forud for møderne i foråret, at formålet med det samlede arbejde er ”at udmønte et fremtidigt energimærke, der bidrager til at skabe et transparent boligmarked, og som fremmer energieffektivisering”.
På møderne var flere af energimærkeordningens skarpeste kritikere, herunder Dansk Ejendomsmæglerforening og Forbrugerrådet Tænk, repræsenteret.
Det samme var et udvalg af brancheorganisationer som fx Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) og Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter (BfBE).
- Problemet med for mange fejl har plaget ordningen i årevis og blev gjort aktuel i 2015, da en ekstern kontrol af de energimærkningsrapporter, der blev udarbejdet i 2013 og 2014, afslørede fejl i 34 procent af mærkerne
- Et fejlbehæftet energimærke har økonomiske konsekvenser for forbrugerne, og i 2015 vurderede Copenhagen Economics, at et enkelt skridt på energimærkets bogstavstige kan medføre en boligprisændring på op til 55.000 kroner
- I oktober 2018 kom tænketanken Kraka med en sønderlemmende kritik af energimærkeordningen
- Kritikken blev rundet af med en anbefaling om at skrotte den nuværende ordning til fordel for et energimærke, der afspejler husets reelle energiøkonomi
- Kraka kritiserer, at husets energiforbrug ikke afspejler varmeregningen, da energipriser afhænger af varmekilden
- Desuden afspejler energimærket ikke energiforbruget i bygningen, men derimod energiforbruget i hele energisystemet, hvilket efter Krakas vurdering slører sammenhængen mellem energimærket og det faktiske energiforbrug, som boligejeren skal betale for
Flere tiltag allerede på vej
Det har ikke været muligt at få oplyst, hvilke forbedringer Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet konkret tygger på.
Bolius har derfor søgt aktindsigt i Energistyrelsen, der administrerer ordningen og har hjulpet med afviklingen af møderne, for at finde ud af, hvilke forslag der har været fremme i forløbet.
Aktindsigten giver udelukkende indsigt i, hvilke problemer og mulige løsninger der er drøftet på møderne, og som dermed udgør en del af ministerens videngrundlag.
Hvad vi allerede ved er, at man har det gjort lettere at komme efter firmaer, der ikke laver energimærkning af den krævede kvalitet. Der er desuden lagt op til en øget digitalisering af energimærket.
Fokus på fejl, kvalitet og brugervenlighed
Hvert heldagsmøde blev inddelt i følgende temaer og spørgsmål, der tager afsæt i de udfordringer, den nuværende ordning har:
- Hvorfor opstår der mange fejl, når bygninger energimærkes?
- Hvordan bringes fejlmængden ned?
- Hvordan bør kvaliteten i energimærkningsordningen kontrolleres?
- Hvilket indhold skal og bør der være i energimærkningsrapporten?
- Hvordan kan eksisterende og nye datakilder understøtte udarbejdelse af energimærker – og hvilke muligheder giver det for anvendelsen af mærkerne?
De drøftelser og løsningsforslag, ovenstående spørgsmål har givet anledning til, udfoldes over 12 sider, som du kan gå på opdagelse i her.
Meget fokus på metode
For at blive klogere på, hvad der for den almindelige boligejer er de mest interessante betragtninger, har Henrik Bisp, fagekspert i Bolius, kigget dokumenterne igennem. Henrik Bisp har årelang erfaring med energimærkeordningen på rådgiversiden.
Overordnet bemærker Henrik Bisp, at møderne har drejet sig meget om energimærkeordningens faglige grundlag.
– Meget, men ikke alt, der bliver diskuteret, er på det teoretiske plan og har formentlig ikke den store interesse for den almindelige boligejer. For de fleste er energimærket et stykke arbejde, der bestilles og udføres af en professionel, og så er der nogle få private, der virkelig sætter sig ind i stoffet før og efter, siger fageksperten.
LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Energimærkning af boliger
Boligejere skal aktiveres
En af de ting, der på møderne bliver fremhævet som et tiltag, der kan gøre energimærkeordningen bedre og mere retvisende, er at involvere boligejerne mere.
Det skal med andre ord være nemmere at bidrage med de oplysninger, som skal indgå i energimærkningen, og det kan fx være ved at udfylde skemaer eller spørgsmål på forhånd.
– Det er en god ting, at der lægges op til at skærpe fokus på sælgers ansvar i forhold til at sikre korrekte oplysninger i fx BBR. Det kan gøre konsulentens arbejde nemmere, da rapportens værdi afhænger i høj grad af et veloplyst grundlag, siger Henrik Bisp.
Foreslår opdelt energimærke
På møderne har branchen også foreslået, at ministeriet kan overveje at opdele energimærket i klimaskærm og tekniske installationer.
Ved klimaskærm forstås det, der adskiller en bygning ude fra inde så som ydervægge, døre og vinduer. Tekniske installationer derimod er fx opvarmningsform, ventilation, sanitet og deslige.
Ideen går på at udarbejde to separate energimærker, der til sidst samles i et mærke. Og det ser Henrik Bisp som et tiltag, der kan hjælpe med at skabe en klar forestilling hos boligejerne.
– At adskille klimaskærm og varmekilde kan hjælpe boligejeren med at forstå, hvordan de to påvirker hinanden. Du kan godt have købt et nyt gasfyr, men hvis huset er dårligt isoleret, så nytter det ikke meget.
– Lige nu er det hele samlet, men ved at adskille tingene visuelt, kan man hjælpe boligejeren med at forstå, hvor de største forbedringer kan hentes. I det hele taget er det godt, at man foreslår en tydelig en visualisering af, hvad der skal til for at flytte sit energimærke, da oplysninger og forslag godt kan illustreres bedre end en lang liste med tørre tal, vurderer Henrik Bisp.
Blandt forslagene til at øge brugervenligheden er også at lave en kort og en lang version af rapporten, hvor den korte nøjes med at opsummere rapportens vigtigste oplysninger.
LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Fejl i hver tredje energimærke: Hvad betyder det for boligejeren?
Energimærke kan gøres mere relevant
Som tingene er lige nu, er energimærket mest interessant, når en bolig skal sælges. En anden anbefaling går derfor på at lave et dynamisk mærke, som kan ændre sig i takt med, at du gennemfører de energieffektiviseringer, der står i din rapport.
På den måde kan det blive muligt at gå fra energimærke C til A, selvom der går lang tid, inden du skal sælge boligen og have lavet en ny rapport.
– Det kan for boligejeren være et incitament til at gennemføre udbedringer her og nu, hvis man både kan se og mærke, at huset gradvist bliver mere og mere energieffektivt, siger Henrik Bisp.
Det er ifølge Henrik Bisp også positivt, at man på møderne har vendt mulighederne for at øge fokus på blødere emner som komfort og indeklima, der ikke bliver berørt i særlig stort omfang lige nu.
– Det er ikke nødvendigvis penge eller rentabilitet, der motiverer, men øget velvære i huset kan få flere boligejere til at føre forslagene ud i livet, siger han.
Hvilke konklusioner og ændringer, ministeren endeligt går videre med, når energimærkeordningen skal forbedres, bliver vi først klogere på en gang inden årsskiftet (til 2019, red.), lyder det i en mail fra Christian Lietzen, pressemedarbejder i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
The post Efter kritik: Ændringer i energimærkeordning for boliger på vej appeared first on Søndagsavisen.dk.