Regeringens redningskrans til danske boligejere og deres kamp mod gebyrglade realkreditinstitutter er kun en meget lille hjælp, når det kommer til stykket.
Det viser beregninger, som den uafhængige rådgivningsvirksomhed Realkreditkonsulenten har foretaget for Søndagsavisen.
Intentionen var ellers god, da erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i sidste uge præsenterede en bred politisk aftale, der giver danske boligejere en rabat på at sige deres boliglån op, hvis det realkreditinstitut, man er kunde hos, skruer på gebyrknappen og sætter de såkaldte bidragssatser i vejret – sådan som først Nykredit og siden Nordea Kredit og Realkredit Danmark gjorde det sidste år.
Men i praksis kan rabatten vise sig kun at være på sølle 4,5 procent af de samlede udgifter, hvis man som boligejer har fået nok og vil flytte sit realkreditlån over til en af konkurrenterne.
10 gode råd: Sådan sparer du på boliglånet
En dråbe i havet
Rabatten træder i kraft, hvis ens realkreditinstitut sætter bidragssatser eller rentetillæg i vejret. Det skal med aftalen ske med et varsel på seks måneder, og i denne periode får man en rabat på 50 procent af udgifterne til kurtage og kursskæring i forbindelse med en opsigelse af ens lån samt en annullering af opsigelsesgebyret.
Det giver en besparelse på 3.500 kroner i alt, men er altså kun en dråbe i havet i forhold til de øvrige omkostninger, der er forbundet med en flytning af ens realkreditlån, siger Martin Riedel, indehaver af Realkreditkonsulenten.
»Det har gjort det en lille smule billigere i en varslingsperiode, og det er et skridt i den rigtige retning. Men det er ikke det, der gør, at mange tusind nu vil skifte institut, hvis prisen bliver sat i vejret,« siger han og fortsætter:
»Det skyldes, at omkostningen ved at skifte kun i begrænset omfang går til kreditforeningen, man skifter fra. De klart største udgifter er til at indfri obligationen og til at optage et nyt lån i en anden kreditforening.«
Husleje på 98.000: Her er Danmarks dyreste lejebolig
Betaler 15 milliarder i gebyr
Danskerne betalte i 2015 næsten 15 milliarder kroner i bidragssatser, som er det gebyr, realkreditinstitutterne tager for at administrere ens realkreditlån. Sidste forår blev Nykredit ramt af en regulær shitstorm, da virksomheden satte sine bidragssatser i vejret.
Det førte blandt andet til nedsættelsen af et ekspertudvalg, der skulle se på, om det kan gøres lettere at skifte selskab, da et af kritikpunkterne mod realkreditinstitutterne er, at kunderne er så godt som stavnsbundne, eftersom udgifterne til at skifte selskab er så høje, at det sjældent vil kunne betale sig, ligesom der er en risiko for, at det selskab, man skifter til, også hæver bidragssatserne på et tidspunkt. Det magtforhold har de nye regler ikke ændret på.
»Det er stadig realkreditinstitutterne, der har magten i forhold til deres kunder. Havde det ikke været, fordi BRFkredit forsøger at udnytte situationen til at kapre en masse boligkunder og derfor ikke har hævet sine bidragssatser, så havde det været åbenlyst for enhver, at der ikke er nogen konkurrence på markedet,« siger Martin Riedel.
Også Forbrugerrådet Tænk mener, at hjælpen til boligejerne er begrænset med den nye aftale, mens erhvervsminister Brian Mikkelsen pointerer, at aftalen »rammer en forsvarlig balance mellem på den ene side at lette omkostningerne for låntagerne i de situationer, hvor bidragssatser eller rentetillæg på deres boliglån stiger, og på den anden side sikre, at penge- og realkreditinstitutterne har frihed til at justere deres priser i lyset af markedsforholdene,« som han siger i en pressemeddelelse
Boligpriser: København er lillebror i nordisk boligsalg
