Regeringens udskydelse af boligskattereformen med tre år til 2024 vil som udgangspunkt ikke betyde, at boligejerne skal have flere penge op af lommen.
Skatteminister Morten Bødskov (S) fastslog på et pressemøde onsdag 24. oktober 2019, at boligejerne ikke vil stige mere i boligskat end forudsat i den oprindelige aftale fra 2017, og at retningslinjerne i den eksisterende skatteaftale dermed fortsætter.
Det indebærer, at skattestoppet for ejendomsværdiskatten fortsætter, stigningen i grundskatten udgør fortsat maksimalt syv procent årligt, og den obligatoriske indefrysningsordning af stigninger i grundskatten forlænges til 2024.
LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Sådan beregnes din ejendomsværdiskat
Som en konsekvens af udskydelsen af boligskattereformen, bliver de nye vurderinger af beboelsesejendomme forsinket. I varierende udstrækning vil det få en vis og typisk begrænset økonomisk effekt for både lejere og andelshavere.
Lejere: Udsættelsen af de nye ejendomsvurderinger indebærer, at ejeren af ejendommen fortsat skal betale skat af den gamle vurdering. I områder med stigende boligpriser betyder det, at ejendommene bliver pålignet en lidt lavere ejendomsskat end forventet. Da ejendomsskatten i sidste instans betales af lejerne, giver udsættelsen en marginal besparelse for lejerne.
Andelshavere: I lighed med lejerne vil andelshavere i områder med stigende boligpriser spare lidt småpenge på ejendomsskatten. Indehavere af andelslejligheder i de samme områder går i nogle tilfælde glip af en værdistigning. Det sidste gælder for de foreninger, som fastlægger værdien af andelskronen på baggrund af den offentlige vurdering.
Både vindere og tabere i udskydelse
Ikke desto mindre har den nye udskydelse af boligskattereformen både vindere og tabere. Skatteministeriet anslår, at udskydelsen indebærer en ekstra indtægt for statskassen på anslået 10-12 milliarder kroner over tre år, hvis den eksisterende forligsaftale fastholdes.
Cirka ni milliarder ventes at stamme fra, at omkring 980.000 boligejere får udskudt en lempelse i boligbeskatningen med tre år til 2024.
Der er primært tale om boligejere uden for de store vækstområder som København og Aarhus, hvor ejendomsvurderingerne i mange tilfælde er sat for højt.
På den anden side får omkring 510.000 boligejere i primært de store og dyre byområder en lille fordel ud af udskydelsen. De får nu ekstra tre år, hvor de kan sælge deres bolig med en indbygget skatterabat over for køber.
Tallene over vindere og tabere stammer fra Realkredit Danmark, som har baseret sine beregninger på oplysninger fra Skat.
LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Sådan beregnes din grundskyld
Positiv effekt på prisniveauet i storbyområder
Med boligskattereformen blev indehaverne af specielt de dyre ejerlejligheder i de store byområder udnævnt til taberne i kraft af store stigninger i grundskylden.
Ganske vist ville lejlighedsejerne modtage en skatterabat svarende til stigningen, men rabatten ville falde bort for boliger handlet efter 2020.
Med regeringens udspil er denne dato rykket tre år frem til ultimo 2023, hvilket alt andet lige vil have en positiv effekt på salgsprisen, hvis de snart vil sælge deres ejerlejlighed.
Kommunikationschef i Nybolig Thomas Hovgaard vurderer derfor, at udsættelsen kan være med til at sætte gang i boligmarkedet de steder, hvor tvivlen og usikkerheden omkring betydningen af boligskatternes effekt har fået køberne til at udvise tilbageholdenhed.
Penge tilbage i takt med nye vurderinger
Selv om boligskattereformen er blevet udskudt til 2024, vil nye ejendomsvurderinger blive udsendt fra andet halvår 2020 og løbende frem til primo 2022.
I takt med udsendelsen af de nye og juridisk bindende vurderinger vil de cirka 800.000 boligejere, der har betalt for meget i boligskat, få penge tilbage.
Skatteministeriet regner med at tilbagebetale cirka 14 milliarder kroner, hvilket i gennemsnit lægger op til et beløb på 17.000 til 18.000 kr. pr. boligejer.
LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Dato ligger fast: Nu får 80.000 boligejere et bud på en ny ejendomsvurdering
Nye vurderinger får skatteeffekt i 2021
De nye vurderinger vil have skattemæssig effekt fra 2021. Det indebærer, at boligejerne – som oprindelig planlagt – skal betale grundskyld ud fra de nye vurderinger i 2021. Modtager boligejeren først sin nye ejendomsvurdering i 2021, bliver skatten efterberegnet.
Vurderingen bliver i henhold til det såkaldte ’forsigtighedsprincip’ nedsat med 20 procent, som derefter udgør beregningsgrundlaget.
Uanset vurderingens størrelse, vil det skattemæssige beregningsgrundlag dog ikke kunne overstige forrige års beskatningsgrundlag med tillæg af maksimalt 7 procent.
De nye vurderinger får kun effekt for beregning af ejendomsskatten (også kendt som grundskyld eller grundskat), da ejendomsværdiskatten fortsat er underlagt skattestoppet.
Skatteforhøjelse gemt bag de nye vurderinger
Bag udskydelsen af boligskattereformen gemmer sig en lille detalje, som især rammer husejere i områder med stigende boligpriser.
I dag betaler den gruppe af boligejere ikke ejendomsskat af den fulde vurdering, men af den såkaldte grundskatteloftværdi, som er lavere end den offentliglige vurdering.
Med de nye vurderinger, som får effekt i 2021, er der al mulig grund til at antage, at grundvurderingerne stiger for en stor gruppe af boligejere.
En højere grundværdi betyder, at ejendomsskatten kan stige med op til syv procent årligt i en tre længere periode end hidtil.
Var boligskattereformen ikke blevet udskudt, ville grundskatteloftværdien for en række boligejere været nået op på niveau med den faktiske vurdering. I den situation ville boligejeren slippe for en årlig stigning på maksimalt syv procent í ejendomsskatten.
LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Se, hvor høj grundskylden er i din kommune
Testvurderinger til 80.000 boligejere
Udsættelsen af boligskattereformen har ikke ændret på Vurderingsstyrelsens seneste udmelding om udsendelse af de såkaldte testvurderinger til 80.000 boligejere i andet halvår 2019.
Konkret er 50.000 ejendomme, der ejes af 80.000 boligejere, i spil til et tilbud om en ny ejendomsvurdering. De 50.000 ejendomme er udvalgt blandt landets enfamilieboliger. Derudover er der ikke andre kriterier for udvælgelsen.
Forhandlinger med forligspartier
Regeringen gik efter annoncering af udskydelsen i gang med at forhandle med forligspartierne, herunder Venstre og De Konservative. Forhandlingerne skal munde ud i en revideret aftale og vil sandsynligvis ændre nogle af de ovenstående forudsætninger.
Den konservative Rasmus Jarlov tweetede allerede onsdag: ”Boligejerne skal naturligvis ikke snydes for den skattelettelse, som vi har indgået en aftale om, fordi Skat ikke har styr på IT-systemerne”.
Meget tyder derfor på, at de ramte boligejere vil blive kompenseret økonomisk for udsættelsen af boligskattereformen.
LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Her er de største og mindste kommuner i Danmark
The post Boligskattereform udskudt i tre år til 2024 appeared first on Søndagsavisen.dk.